Hjælpertimer
At medlemmer af ARK stiller arbejdskraft til rådighed for klubben, er afgørende for at vi har en velfungerende klub, som kan afholde stævner og andre arrangementer, samt varetage forskellige praktiske opgaver og vedligehold til fælles glæde
I Albertslund Rideklub ønsker vi, at ALLE tager del i fællesskabet og i de arbejdsopgaver klubben har f.eks. i forbindelse med arbejdsdage, stævner og øvrige aktiviteter og arrangementer som klubben arrangerer og afholder.
Generalforsamlingen har derfor besluttet, at alle opstalderer på ARC som medlem af ARK forpligter sig til at deltage i (eller stille anden arbejdskraft) i henhold til vores ”12-timers-regel”.
Generalforsamlingen har besluttet at der skal afvikles 1 timer pr. måned / 12 timer pr. år pr. hest. Forpligtelsen regnes fra første hele måned hesten står på ARC til og med hele den måned hvor hesten fraflytter / aflives - dvs. der regnes kun i hele måneder.
Grundlæggende rammer for 12-timers-reglen:
-
Det påhviler den enkelte hesteejer at sørge for at der stilles ARBEJDSKRAFT til rådighed for klubben. Timerne for den enkelte hest kan afvikles af en hver person over 10 år som kan udføre opgaven
-
Det er IKKE muligt for den enkelte hesteejer at vælge at ”betale” sig fra timer med kontant afregning til klubben. Men hvis timerne ikke afvikles, kan bestyrelsen pålægge den enkelte hesteejer en kontant bøde
-
Ordningen forvaltes i dagligdagen af bestyrelsen – men det årlige timetal fastsættes generalforsamlingen
Det er kun opgaver som er godkendt / udmeldt og vedtaget af bestyrelsen som kan tælle for afvikling af 12-timers-reglen. Bestyrelsen fastsætter løbende hvilke opgaver som der kan afvikles 12-timers timer for, men opgaverne skal som udgangspunkt komme ”hele” klubben til gode, som f.eks.
-
Arbejdsdage
-
Stævne afvikling
-
Arrangementer for og af klubben
Bestyrelsen kan indgå individuelle aftaler med den enkelte hesteejer om særlige opgaver, overførelse af timer til efterfølgende år eller eventuel dispensation i særlige tilfælde som sygdom eller anden force majeur.
Det er den samlede bestyrelse eller stævneudvalget der udbyder opgaver som kan løses som afvikling af 12-timers-timer f.eks. via hjælperlister og andre opslag på facebook, så medlemmerne her kan tilmelde sig opgaverne
Man skal registrere afviklede timer hurtigst muligt via formularen nedenfor. Registreringen skal indeholde oplysninger om: Hvilken hest afvikles timerne for, dato for afviklingen og opgavebeskrivelse
Afviklingen regnes i hele eller halv timer. Det kan variere om en opgave giver et fast timetal eller afregnes efter varighed. Der skal max registreres 12 timer pr. år pr. hest, men man må meget gerne hjælpe mere.
Hvis der ikke afvikles timer eller timer nok for en hest OG der ikke er indgået en aftale med bestyrelsen, kan bestyrelsen udstede bøder til hesteejeren – rammer for bøderne er i 2024:
-
1 – 2 manglende: DKK 150,00 pr time
-
3-6 manglende timer: DKK 200,00 pr time
-
7 timer eller mere: DKK 250,00 pr time